mandag den 27. april 2015

Tæpper,smykker og skind, Antalya, 1001 nat, Vandfald og Kebab.



5., 6. og 7. dag.


Programmet indeholder 3 kombinerede besøg med lidt om håndværk og en del slagsarrangementer. 1 programpunkt i denne del var et besøg på et kooperativ for tæppevævning. Man skal selv være ekspert på området for at kunne vurdere kvaliteten af tæpperne og i forvejen havde vi besluttet os for at det ikke var en shoppintur vi var på, så vi smuttede hurtigt mod udgangen og nød ventetiden i det fine vejr.


Væverske med uldtæppe.


Håndteen.


Her silkevæverske.



Lidt om silke.


Så blev der smidt masser af tæpper frem.


"Nu skal du høre min ven..."

Efter tæppearrangementet var det ren transport mod Antalya. Dog blev der tid til et uplanlagt stop i en landsby undervejs.




Mændene sidder på café på torvet og ville gerne snakke.


På trods af byens lille størrelse var der 3 moskeer.

Hus med altan.


Stadig fælles vandpost på torvet.



Og hanen spankulerende  i møddingen.


Så frokost og videre bustur mod Antalya. Kort før byen et fotostop.


Antalya.


Atatürk priser byen.


Og fruen nød vejret.



Smykker og skind på 6. dagen er der ikke billeder fra. På skindfabrikken forsøgte en sælger med 2 jakker med en udgangspris på ca. 4800 euro ( 36.000 kr.). Vi bød godt 20 % af prisen og manglede bare at sælgeren slog til, men han stoppede "kun" 300 euro fra vores bud. Hvis vi ikke på pågældende tidspunkt var gået ud, havde vi nok ramt vores 20 %. Godt vi kom ud inden. 

Så var der frokost i den gamle bydel. lidt rundvisning og så halvanden time på fri hånd.

Den gamle havn med rester af bymuren i baggrunden.


Fra Bazaren.

Handelsgade.

Atatürk-stathue. (mindelser om gamle østeuropæiske udsmykninger.)




"Gallamiddag me 1001 nats stemning" blev en aften med den ringeste servering på turen. Underholdning mellem det artistiske og det ufrivillig komiske. Vin af den dårligste kvalitet de sidste 25 år. Men hvad??  Det tog kun to timer og nachspiel på hotellet med tyrkiske bryllupsindslag reddede aftenen.

Folkedans.

Mavedans.

Og mere mavedans.



9. min snurretop.


Hjemrejsedagen var uden program, men p.g.a. det sene afrejsetidspunkt var der vandfald og kebabfrokost.


En mulighed for en tur til kamels.


Et lille vandfald

Og måske et eksempel på turistpriser og tyrkiske priser. (2 euro (15 kr.) elle 1£ (2,70 kr.)


Og med fly hjem over Billund og om ikke det var min bror, Finn, der måtte træde til, da der skulle tjekkes efter for bagage fra en udebleven passager. Hjemme kort før midnat. Vi tager gerne en af de andre turer med selskabet.


torsdag den 23. april 2015

Nationaldag/børnenes dag, Aphrodisia og Pamukkale.



4. dag.

23. april åbnede det moderne tyrkiets første parlament og dagen blev givet til børnene. Vi standsede spontant ved en skole, hvor der festedes



De store piger.





De små

Og det er sjovt med de fotograferende turister


Skolegården var fuld af forældre og bedsteforældre.


Derefter til Aphrodisia, byen knyttet til Aphroditte, kærlighedsgudinden.



Den rekonstruerede indgangsport til byen.


Ialt 4 porte med 16 søjler.

Akæologen, der i 30 år arbejdede på projektet eer begravet lige inden for porten.


Stadion med arenaen, hvor gladiatorkampe blev udkæmpet.

Ellers blev stadion brugt til bl.a. hestevædeløb og olympiader.

Parlamentet.

Trinene omgivet af løvefødder.

Skulptur af Hadrian.

Det kolde bassin ved Hadrians bad.
Markedspladsen med spejlbassin omgivet af 127 søjler.


Sponsorerne til søjlerne fik deres navne skrevet på søjlerne.
Betalte man ikke blev navnet fjernet igen.


Teateret.

 Ved udgangen besøgte vi museet med en lang række friser og skulpturer. Her nogle af dem:





































Overnatningen sker vedPamukkale. Calcium opløst i CO2-holdigt vand udfældes i enorme formationer. Til toppen måtte forgå på bare fødder:
























Og dernede holder bussen.